Storhøj Grundejerforening
Strand Esbønderup, 3250 Gilleleje
Kontakt: bestyrelse@storhoejgrundejerforening.dk
Kasserer Anne Dyhr: anne.dyhr@hotmail.dk

Nyhedsbrev november 2025

Bestyrelsen har nu søsat funktionen ”nyhedsbrev” via grundejerforeningens hjemmeside.

Ideen med nyhedsbrevet er at informere grundejerforeningens medlemmer om ny info, der lægges på hjemmesiden samt anden relateret info der kan have interesse for medlemmerne.

Nyhedsbrevet vil alene indeholde korte beskrivelser og stikord til de dokumenter der lægges op på hjemmesiden.

Vi vil gerne udbrede kendskabet og ud med ny info om vores grundejerforening hurtigere end tidligere og på sigt begrænse administrationen for så vidt angår fysisk omdeling af regnskab, indkaldelse til generalforsamling, forslag til lovændringer mv.

Udsendelse elektronisk har også den fordel, at medlemmer der ikke regelmæssig kommer i postkassen, modtager nyhedsbrev med info om nye dokumenter i god tid.

Vi har i oktober måned 25 indsamlet medlemstilladelser til brug for udsendelse af nyhedsbrevet.  Vi har i skrivende stund modtaget 130 tilkendelser (en besvarelse på ca 80%), hvoraf 98 % er positive.

Bestyrelsen finder den høje tilslutningsprocent særdeles glædeligt og håber at grundejerforeningens medlemmer vil udbrede kendskabet til nyhedsbrevet, når man har en snak med naboen/genboen.

Tilmeldingen kan fremover ske via hjemmesiden eller ved henvendelse til bestyrelsen.  Se kontaktoplysninger på hjemmesiden.

Dokumenterne ligger på hjemmesiden under menu punktet Øvrige dokumenter / emner se https://storhoejgrundejerforening.dk/emner/

I dette første nyhedsbrev har vi følgende at berette:

  • Notat om GDPR (privatlivspolitik)
  • Affaldssortering pr. 1.januar 2026 og krav til indretning af placering af affaldscontainere og adgangsforhold for renovationsfolkene.
  • Mulig forhøjelse af byggeprocenten fra 10 % til 15 %
  • Kommende generalforsamling 17.maj 2026
  • Orientering om vedligeholdelse og beskæring af beplantning mod rabatten.


Dette er vores første digitale nyhedsbrev og vi gør derfor opmærksom på, at der derfor kan forekomme fejl og mangler.